Bådmotorer og crossmaskiner fundet ved ransagning
Foto: Falck bistod politiet, da de - formentlig - stjålne effekter skulle fjernes fra adressen.
Falck bistod politiet, da de - formentlig - stjålne effekter skulle fjernes fra adressen.
Politiet foretog tirsdag ransagning på en adresse i Hjelm. Der blev fundet crossmaskiner, bådmotorer og ATV'er. Altsammen formentlig stjålet.
Politiet har tirsdag i samarbejde med Falck fjernet en hel del formentlig stjålet effekter fra en adresse på Pilehavevej i Hjelm.
- Vi har fået et tip indenfor det seneste døgn om, at der skulle være placeret nogle stjålne crossmaskiner fra Systofte Crossklub, som blev stjålet i oktober. Derfor valgte vi i dag at ransage adressen, oplyser Steen von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing.
Han har endnu ikke fuldt overblik over hvor meget på adressen, der kan være stjålet.
- Men der er tale om et antal crossmaskiner, bådmotorer og nogle ATV'er, siger han.
Han oplyser, at politiet har været i telefonisk kontakt med en yngre mand med tilknytning til adressen.
- Han skal vi have en snak med, hvor han skal forklare sig. Vi har endnu ikke anholdt nogen i sagen, oplyser Steen von Würden tirsdag eftermiddag.
Han oplyser, at der formentlig er tale om en form for hælerisag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned