Udsigt til op til syv centimeter ny sne og vindstød på mellem 14 og 17 sekundmeter fik mandag Fyns Politi til at rekvirere bæltekøretøjer fra militæret.
Køretøjerne vil blive placeret på Falck-stationerne i Bogense og i Svendborg, hvor de skal være i baghånden, hvis vejene på Nord- og Sydfyn lukker på grund af fygning.
- Det er svært at forudse, men udsigten til mere sne og kuling har fået os til at rekvirere bæltekøretøjer fra militæret, siger vagtchef Lars Fredensborg, Fyns Politi.
I Østjylland er der rekvireret bæltekøretøjer til at assistere ambulancer i områderne omkring Skanderborg og Horsens.
Ifølge vagtchef Morten Vegger, Sydøstjyllands Politi, er der trafikale problemer i hele den sydøstjyske politikreds.
- Det er begyndt at spidse lidt til, og trafikken er ved at stoppe, siger Morten Vegger.
På vejen mellem Give og Brande var trafikken mandag formiddag lukket på grund af et trafikuheld, og mellem Lunderskov og Vamdrup gav det problemer for trafikken, at en lastbil havde stillet sig på tværs af kørebanen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet