Selv har han sagt, at det var et uheld, at den 43-årige Tina Olesen døde. Men tirsdag morgen fandt Retten i Hjørring en 26-årig mand skyldig i drab.
Det var i juledagene i 2010, at Tina Olesen døde med to ledninger strammet om halsen.
I retten har manden forklaret, at han havde følt sig tiltrukket af modne kvinder og gennem halvandet år havde net-datet kvinden fra Brovst.
Og efter en våd julefrokost opsøgte han hende så i hendes hjem.
- Det var et uheld. Hun bad selv om at blive bundet med ledninger og sagde, jeg skulle stramme til, har manden forklaret til nævningetinget.
Da hun pludselig lå livløs, gik han i panik.
Den tiltalte i Brovst-sagen forsøgte at skjule sin identitet ved at omregistrere sin mobiltelefon i sin kollegas navn efter natten i Brovst. Det betød, at en forkert person var anholdt og fængslet i et par uger, før den 26-årige til sidst blev anholdt.
Forsvarer og anklager skal nu procedere på straffens længde og en afgørelse ventes senere tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde