Bagmænd straffes for at dele koder til betalings-tv
To nordjyder blev onsdag i Retten i Viborg idømt betinget fængsel for at stå bag ulovlig deling af tv-koder.
To mænd fra Nordjylland fik onsdag en betinget fængselsstraf på tre måneder med en prøvetid på et år for at være involveret i en sag om ulovlig deling af koder til betalings-tv.
Faktisk var de to nordjyder ifølge politiet bagmænd for et helt netværk, der delte koderne ulovligt.
Det er Retten i Viborg, som onsdag har afsagt dommen. Sagen kørte som en tilståelsessag.
Ifølge anklageskriftet havde de to mænd gjort sig skyldige i at udbyde tv-pakker "til ikke under 100 brugere mod betaling".
For cirka et år siden besøgte og ransagede politiet godt 30 adresser i forbindelse med sagen.
På adresserne i Nordjylland, Midt- og Vestjylland og i Syd- og Sønderjylland fandt politiet store mængder af ulovligt krypteringsudstyr.
De to nu dømte bagmænd skal betale et erstatningsbeløb, som Retten i Viborg ikke kan oplyse størrelsen af.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker