Bagmand i smuglersag: Troede det var lovligt
Den 43-årige kvinde, der er anklaget for at være bagmand i Danmarkshistoriens største sag om menneskesmugling, vidste ikke, at det, hun gjorde, var ulovligt.
Det forklarer hun torsdag i Retten i Holstebro, hvor hun er tiltalt for at have stået bag smugling af 1049 personer fra Filippinerne til Danmark og videre ud i Schengen-området i Europa.
- Jeg vidste ikke, det var ulovligt. Det fandt jeg først ud af, da jeg blev anholdt, fortæller kvinden.
Hun erkender, at hun har fået familier og enkeltpersoner i Danmark til at udgive sig for at være i familie med filippinere, så de lettere kunne komme til Danmark på et turistvisum, fordi personerne i Danmark stillede sig som garanter - eller værter - under deres besøg.
Ifølge kvinden var der under 25 garanter i Danmark, der hjalp med at sende visuminvitationer. Imens mener anklageren, at omkring 80 danskere har ageret værter på falsk baggrund.
Garanterne skrev blandt andet i visumerklæringerne, at deres påståede familiemedlem fra Filippinerne skulle til Danmark i anledning af bryllupper eller fødselsdage.
Til gengæld fik garanterne et kontantbeløb eller gaver i form af rejser via den tiltaltes rejsebureau.
Men da filippinerne ankom til Danmark, tog mange af dem direkte videre til andre lande i Europa med fly, tog eller taxa.
Da den islandske askesky lammede luftrummet over Europa i 2010, kørte der eksempelvis taxaer i pendulfart mellem Kastrup Lufthavn og Paris. Mange med filippinere på bagsædet, fremhæver anklageren.
Der ventes dom i sagen den 5. februar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned