En bålhytte ved Rødby Juniorklub og Rødby Ungdomsklub i Vestergade i Rødby blev sent lørdag aften raseret af en brand.
Der blev slået alarm til 112 klokken 22.15, og da brandvæsnet nåede frem, var branden så kraftig, at den truede med at sprede sig til hovedhuset.
Brandfolkene satte derfor hurtigt og massivt ind, og bortset fra en rude, som flækkede på grund af varmepåvirkningen, lykkedes det at undgå skader på hovedhuset, oplyser indsatsleder Bo Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Politiets vagtchef oplyser, at man har registreret sagen som forsætlig brandstiftelse, da man formoder, at branden er påsat.
Artiklen fortsætter under billedet.
Annonce
Slukningsarbejdet tog et par timer. Udover brandfolk fra Rødby blev der også tilkaldt en tankvogn fra Maribo. Foto: Presse-fotos.dk.
Ingen mennesker kom noget til ved branden, og indsatsleder Bo Christensen glæder sig over at have gode, lokale brandfolk til rådighed, når det bogstaveligt talt brænder på.
Brandfolkene fik nemlig brug for lokalkendskabet, da man gerne ville ind i juniorklubbens hovedhus for at sikre sig, at det ikke ulmede et sted derinde. Heldigvis var en af brandfolkene i familie med en leder på stedet, så man den vej rundt kunne skaffe en nøgle og komme indenfor og tjekke, at alt var okay.
- Jeg synes, det er lidt unikt, at vi har så dedikerede, lokale brandfolk hernede. Så hvis der sidder nogen derude, der har lyst til at blive brandmand, kan man gå ind på vores hjemmeside eller hjemmesiden Bliv Brandmand Nu og læse mere om, hvordan man bliver det, lyder opfordringen fra Bo Christensen.
Slukningsarbejdet tog cirka to timer, og bålhytten er så skadet, at den næppe bliver til bålhytte igen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker