Ballade efter julefrokoster
Politiet har haft natten til søndag haft travlt på Lolland-Falster, hvor der flere steder opstod uroligheder oven på den store julefrokostdag.
Først skred man til anholdelse af en 30-årig mand, der var voldelig ved en sammenkomst på Søholtvej ved Bursø ved Maribo. Han blev løsladt senere på morgenen.
Klokken 01.28 blev politiet kaldt til slagsmål på Axeltorvet i Nakskov, men det var overstået, da patruljen kom.
Klokken 01.37 kom gemytterne i kog i Jernbanegade i Nykøbing, hvor en mand, der havde været udsat for vold, blev vejledt om at tage på skadestuen og senere anmelde volden.
Samme sted anholdt politiet klokken 04.25 en 20-årig ung mand fra København for vold. Han blev søndag morgen løsladt med en sigtelselse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
En 22-årig mand fra Guldborg blev også anholdt med en lignende sigtelse.
Klokken fem blev en person overfaldet i Klostergade i Nakskov, uden at politiet fandt nogen gerningsmand.
Festlighederne sluttede først ved seks-tiden søndag morgen, da politiet måtte bruge peberspray for at skille nogle slagsbrødre ad på Axeltorv i Nakskov.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde