Ballade ved anholdelse
Foto©Jan Knudsen politistationen i Nakskov julen 2016 Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
OPDATERET 11.30: Våben og narkotika fundet. Våbnene har ifølge politiet forbindelse til bandemiljøet.
I forbindelse med at politiets afdeling for organiseret kriminalitet var på en adresse i Nakskov onsdag klokken 18.26, ankom flere personer på stedet.
Der opstod en del uro som følge af politiets arbejde på stedet, hvor flere af uromagerne er kendt af politiet fra tidligere ballade i Nakskov.
Senere på aftenen kørte en bil ind i porten ved Nakskov Politistation, og det kan ikke afvises, at denne hændelse hænger sammen med uroen tidligere på aftenen.
Politiet har senere i en pressemeddelelse oplyst, at der i forbindelse med ransagningen blev fundet flere våben og narkotika. En mand blev i den forbindelse anholdt, og han fremstilles senere i dag, torsdag, i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
- Det er vores opfattelse, at våbnene har forbindelse til bandemiljøet, og derfor er det med tilfredshed, at vi har sikret, at disse våben ikke finder anvendelse i den verserende konflikt mellem personer fra Mongols og Satudarah, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.
Politiet hører meget gerne fra vidner, der har set noget i tidsrummet fra 19-22.30 i Nakskov i området mellem politistationen og Klostergade – kontakt politiet på 1-1-4.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde