Baltiske mænd fængslet for røveri

Politiet sigter seks mænd fra Letland og Estland for fredagens røveri mod Sparekassen Midtfjord i Overlade fredag, og søndag besluttede en dommer i Aalborg at frihedsberøve samtlige seks, der er i alderen fra 26 til 40 år.

Tre fik anholdelsen opretholdt i tre døgn, mens tre andre blev varetægtsfængslet frem til 25. september, oplyser vagtchefen i Nordjyllands Politi.

Mændene blev anholdt lørdag eftermiddag forskellige steder i Nordjylland. Ved røveriet mod sparekassen blev de ansatte truet med pistoler.

Nordjyllands Politi vil ikke oplyse noget om udbyttets størrelse.

- Men udbyttet er fundet, siger vagtchefen.

/ritzau/

Grundlovsforhør i Aalborg med seks østeuropæere, der er anholdt for røveri mod sparekasse fredag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret