Bandefolk anholdt og sigtet for juleskyderi
Københavns Politi slog tirsdag kløerne i seks medlemmer af banden Brothas, hvoraf to sigtes for et drabsforsøg i Brønshøj juleaften, mens i alt fem er sigtet for røveri.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
- Anholdelserne sker på baggrund af skudepisoden fra Frederikssundsvej 150, 2700 Brønshøj, den 24. december 2013, hvor en mand blev ramt i brystet af skud, siger vicepolitiinspektør Lau Thygesen fra afdelingen for organiseret kriminalitet.
- Jeg ønsker ikke at gå i detaljer om røverisigtelsen, siger Lau Thygesen til Ekstra Bladets netavis.
Drabsforsøget fandt sted juleaften sidste år, da bevæbnede mænd invaderede et lokale i Brønshøj og åbnede ild mod en 34-årig mand.
Ifølge Ekstra Bladet havde den 34-årige relationer til Brothas, og Lau Thygesen oplyser til avisen, at der har været en "form for opsplitning" i banden, hvilket har medført "et internt konflikt-scenarie".
Den 34-årige blev ramt af skud i brystet, men blev dagen efter meldt udenfor livsfare.
Omkring 20 personer befandt sig i lokalet, som huser et opholdssted med spillemaskiner, da skyderiet brød ud.
Lau Thygesen oplyser ifølge Ekstra Bladet også, at en skudepisode ved Bellahøj i København sidst i januar anses for at være en del af konfliktscenariet.
Her sendte ukendte gerningsmænd en skudsalve af sted mod en bil en sen fredag aften.
Bilens fører var en mand i begyndelsen af 20'erne, der i forvejen er kendt af politiet, og på passagersæderne sad flere af mandens familiemedlemmer.
Dagen efter fandt en tilfældig forbipasserende ved en snedrive en skjult automatriffel, som politiet formodede blev brugt ved skyderiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde