Nordjyllands Politi har under lørdagens karnevalsfest i Aalborg anholdt tre-fire mænd med tilknytning til bandemiljøet.
Mændene blev anholdt efter nogle spændinger mellem to grupperinger ved Hotel Hvide Hus i udkanten af Kildeparken, der er ramme om Aalborgs karnevalsfest. Her måtte politiet gribe ind og adskille de stridende parter, oplyser politikommissær Finn Munk Sørensen, Nordjyllands Politi.
Der er endnu ikke oplysninger om, hvorvidt de anholdte vil blive sigtet efter ordensbekendtgørelsen, eller om der er alvorligere sigtelser mod dem.
Nogle af de anholdte er kommet rejsende til Aalborg, men det vides endnu ikke, hvad de skulle i byen.
- Når der er fest og ballade, er det jo sådan, at hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Nogle udnytter jo situationen til at gennemføre lyssky og måske kriminelle handlinger under dække af karnevalsfestlighederne, siger Finn Sørensen.
Karnevallet blev indledt lørdag med et optog gennem byens gader, og det forløb ifølge politiet fredeligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker