Det gik voldsomt for sig, da to grupper af unge tørnede sammen i voldsomt slagsmål ved det grønne område Femøren på Amager natten til torsdag.
Ifølge politiet var det en håndfuld mænd fra rockergruppen AK81 og en gruppe unge med indvandrerbaggrund, der røg i totterne på hinanden.
- Der blev slået med køller, og mindst én blev trampet i hovedet, mens han lå ned, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Vesth.
To unge med indvandrerbaggrund er indlagt på Amager Hospital, og politiet har ingen oplysninger om deres tilstand.
Slagsmålet fandt sted omkring klokken halv to, og politiet anholdt kort efter seks af de formodede slagsbrødre.
- Flere af de anholdte er kendt fra AK81, siger Kenneth Vesth.
Opgøret ved Femøren skete efter et større sankthans arrangement ved Amager Strandpark.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde