Bandegrupperinger er i konflikt efter Christiania-drab
Ifølge flere medier var drabsofferet på Christiania prøvemedlem af rockerklubben Hells Angels.
Der verserer lige nu en voldelig konflikt mellem rockergruppen Hells Angels og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).
Det viser et såkaldt konfliktnotat fra politiet i kølvandet på drabet på en 30-årig mand på Christiania lørdag.
Det skriver TV 2 og B.T. tidligt mandag formiddag. Ritzau er siden kommet i besiddelse af notatet.
Ifølge begge medier var det 30-årige offer prøvemedlem i Hells Angels.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har udarbejdet notatet, overvåger løbende bandemiljøet.
- Det er NSK’s vurdering, at LTF Loyal to Familia BGP og Hells Angels MC som led i konflikten har anvendt skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, skriver enheden.
- NSK vurderer endvidere, at Hells Angels MC har stået bag en eller flere voldelige hændelser af denne karakter, som er rettet mod LTF Loyal to Familia BGP, og at LTF Loyal to Familia BGP tilsvarende har stået bag en eller flere voldelige hændelser af denne karakter, som er rettet mod Hells Angels MC.
Drabet lørdag skete ved, at to maskerede gerningsmænd indfandt sig ved bygningen Stjerneskibet. Her affyrede de skud mod flere personer, som blev ramt.
En 18-årig mand blev efter et grundlovsforhør søndag varetægtsfængslet i sagen. Han nægter sig skyldig.
Den unge mand menes imidlertid ikke at være en af de to maskerede mænd, der affyrede skud på Christiania, som dræbte en mand og sårede fire andre personer.
Det betyder også, at politiet fortsat leder efter de to medgerningsmænd.
I stedet skal den 18-årige have været med til at planlægge udførslen af drabet og de to mænds efterfølgende flugt, fremgår det af sigtelsen.
Planlægningen af drabet skal være sket i perioden fra 24. august til 26. august, hvor skyderiet fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde