Visitationszone i Nykøbing Foto: Grafik: Sydsjælland og Lolland-Falsters PolitiGrafik: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
En optrapning af den lokale bandekonflikt har fået politiet til at indføre visitationszone i Nykøbing
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Onsdag middag blev en kvinde i Sakskøbing, som fulgtes med en mand med tilknytning til bandemiljøet, kørt ned i Sakskøbing. Senere blev en 38-årig mand også med tilknytning til bandemiljøet anholdt og sitet for drabsforhør.
Onsdag eftermiddag blev 10 personer med tilknytning til grupperingen Mongols anholdt ved en større politiaktion i Maribo.
Dagens hændelser har ført til at at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi indfører visitationszone i Nykøbing.
- Visitationszonen i Nykøbing Falster indføres for at forebygge eventuelle farlige situationer. Der har i den seneste periode været en del uro flere steder på Lolland og Falster med for eksempel skudepisoder og knivstikkeri, som skaber stor utryghed blandt borgerne. Der tegner sig et billede af en konflikt, der ulmer, og derfor sætter vi nu massivt ind for at forhindre yderligere utryghed. Vi opretter nu visitationszone i Nykøbing Falster også, idet konflikten også tidligere har været flere hændelser i Nykøbing Falster, siger politiinspektør Kim Kliver.
- Med oprettelsen af denne visitationszone er der nu visitationszoner i Maribo, Sakskøbing og Nykøbing Falster. Vi vil naturligvis anvende mulighederne i visitationszonerne til at lægge et tungt pres på bandemiljøet, og vi vil aktivt anvende mulighederne for visitationer over for medlemmer fra de to grupperinger.
Annonce
Visitationszonen gælder fra onsdag aften og indtil fredag den 3. november klokken18.30. Det er samme dato, som visitationszonerne i Sakskøbing og Maribo foreløbig er sat til at udløbe.
For den almindelige borger vil indførelse af visitationszone ikke have stor betydning, slår politiet fast. Inden for en visitationszone har politiet dog lov til at visitere folk uden på forhånd at have foretaget en sigtelse og uden at have en egentlig begrundet mistanke om, at den pågældende er i besiddelse af våben.
Visitationszonen i Nykøbing dækker området syd for H. P. Jensensgade og vest for Engboulevarden, Vesterskovvej og Gedser Landevej, området nord for Prinsholmvej og øst for Guldborgsund.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde