Bandeleder anklages for at beordre overfald
Den tidligere leder af Black Army, Mohammed Daabas, forsvares i en sag i Retten i Odense af advokat Mette Grith Stage. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
/ritzau/Dresling Jens/arkiv
Retten i Odense skal over to dage behandle sagen om et råt overfald på 31-årig ved tankstation.
En tidligere leder af banden Black Army i Odense anklages for at have beordret fire andre til at begå et råt overfald i foråret.
Sagen mod Mohammed Daabas og de fire øvrige kommer for retten i den kommende uge, skriver netavisen fyens.dk søndag.
Volden skete ved en Uno-X-tank på Åsumvej i marts. En mand på 31 år blev slået og sparket, ligesom han blev stukket med kniv.
De i alt fem tiltalte mænd er varetægtsfængslet, og under de to retsmøder onsdag og torsdag vil anklagemyndigheden afspille videooptagelser fra tankstationen, skriver fyens.dk. Offeret har ikke givet politiet særligt mange oplysninger.
De tiltalte nægter sig skyldige. Hvis domsmandsretten finder, at der er tilstrækkeligt med beviser, skal den også tage stilling til, om en af dem skal udvises af Danmark.
Tilbage i 2013 var Mohammed Daabas med til at oprette banden, der har haft klubhus på Nyborgvej. Ud over leder er han også blevet betegnet som talsmand for Black Army.
Gennem sin forsvarer, advokat Mette Grith Stage, har han i øvrigt tidligere afvist, at medlemmer af Black Army skulle stå bag afpresning af hjemløse i Odense.
Grupperingen har haft en konflikt med banden Loyal to Familia, som i de seneste måneder har optrådt aggressivt flere steder i landet.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet