Den 36-årige Abderrozak Benerabe, kendt som bandelederen "Store A", er i Østre Landsret frifundet for at hyre polske lejemordere til at dræbe op mod fem rivaler fra den københavnske underverden.
Landsretten fandt det ganske vist bevist, at Benerabe havde planer om at dræbe i hvert fald én konkurrent via polske mellemmænd, men omvendt fandt landsretten det ikke bevist, at bandelederen ikke fik kolde fødder og selv trak sig ud af det spektakulære dødsprojekt.
Benerabe er til gengæld, som led i hans mere dagligdags gøremål, dømt for vold og afpresning.
De påståede planer om lejemord blev aldrig ført ud i livet. Ifølge anklagemyndigheden, fordi der opstod strid om betalingen for det beskidte arbejde. Ifølge Benerabe fordi han aldrig har bestilt et eneste drab.
Ud over den 36-årige blev også en 43-årig mand, der ifølge anklagemyndigheden var bandelederens "praktiske gris" i forbindelse med mordplanerne, frifundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker