Bandemedlem dømt for hashsmugling
Københavns Byret sender 39-årig mand fire et halvt år i fængsel for smugling af hash til Falster.
Politiets særlige bandeenhed i Østdanmark, Task Force Øst, har onsdag fået en 39-årig mand med tilknytning til bandemiljøet bag tremmer i en stor sag om hashsmugling.
Godt nok har Michael Boban Kirkegaard siddet varetægtsfængslet i et år, men nu har Københavns Byret bestemt, at han ikke kommer ud lige foreløbig.
Det skete onsdag kort før middag, da retten idømte manden en straf på fire et halvt års fængsel for indsmugling af 740 kilo hash, oplyser politifuldmægtig Stig Fleischer fra Task Force Øst.
Sagen begyndte at rulle den 13. december 2010, da politiet anholdt syv mænd i forbindelse med et fund af hash i Væggerløse på Falster.
Det drejede sig 610 kilo hash, som netop var blevet smuglet fra Polen via Tyskland til Danmark. Smuglingen var foregået i en varebil.
Siden har politiets efterforskning vist, at Mikkel Boban Kirkegaard også havde forbindelse til yderligere 130 kilo hash.
Michael Boban Kirkegaard ville efter domsafsigelsen onsdag ikke umiddelbart tage stilling til, om dommen skal ankes til landsretten. Det har han nu 14 dage til at beslutte sig for.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned