Det var bare et blødt puf med foden - for at hilse på ham.
Sådan har et medlem af en bande forklaret i Dommervagten om et episode i Østre Landsret mandag eftermiddag.
Politiet har en helt anden opfattelse af hændelsen. Mens politifolk fulgte en 25-årig mand ned ad trappen, blev han sparket bagfra af den senere anholdte, lyder det.
Manden ledsagede sit spark med ord som "fucking", har betjentene fortalt.
Sparket skyldes ifølge politiets sigtelse, at den 25-årige netop havde afgivet forklaring i en retssag om et drabsforsøg i bandemiljøet.
Den anholdte er et år ældre. Han har under forhøret i Dommervagten fortalt, at han selv tilhører Sjælørgruppen, som politiet betragter som en bande.
Uden for landsretten kom det en slags træfning mellem medlemmer af Sjælørgruppen og en anden gruppe, som kaldes AV 13 eller Vigerslev-gruppen.
25 yngre mænd med tilknytning til bandemiljøet var mødt op ved landsretten, og politiet var massivt til stede og fik registreret alle.
Vidnet, der gik med krykker, hører angiveligt til Vigerslevgruppen og har på et tidspunkt været mistænkt for et drabsforsøg mod et medlem af Sjælørgruppen i Scandiagade.
Grundlovsforhøret endte med, at den 26-årige blev varetægtsfængslet i 13 dage. Dommeren vurderer, at der er risiko for, at han på fri fod vil overfald den et år yngre mand.
Den varetægtsfængslede er tidligere straffet blandt andet for hæleri med en pistol.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker