Det er ikke nemt for politiet at komme åbenlyse kriminalitet til livs ved at uddele zoneforbud. De kriminelle er nemlig fuldstændig ligeglade.
Københavns Politi har gennem det seneste år noteret 157 overtrædelser af zoneforbud og kun få er blevet dømt i byretten.
Det viser en statistik, som Københavns Politis analyseafdeling har lavet for Ritzau.
Statistikken viser desuden, at bandemedlemmerne overtræder deres zoneforbud adskillige gange, uden at der altså er nogen retslige konsekvenser.
Politiet har uddelt 41 zoneforbud i løbet af det seneste år, og det har altså kastet 157 overtrædelser af sig.
- Der er foreløbig kun nogle få stykker, der er dømt for det, oplyser chefanklager i Københavns Politi, Carsten Egeberg, der kender et særlig grelt eksempel på en enkelt persons gentagne overtrædelser.
- Jeg ved, at vi har en sag, hvor den samme person har en halv snes overtrædelser på sin "konto", og vi håber selvfølgelig, at vi kan få den sag afgjort snart, siger Egeberg.
I sidste uge sagde lederen af Nørrebros lokalpoliti, Frank Reuter, at bandevagter og hashsælgere "bare står og griner af os", fordi zoneforbuddene - og ikke mindst de ulovlige overtrædelser af dem - kun yderst sjældent har fået retslige konsekvenser.
Københavns Byret har erkendt, at der er flere måneders ventetid på behandling af overtrædelser af zoneforbud, og at de sandsynligvis først kan blive håndteret til næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned