Banderelateret mand fængslet: Vi ser meget alvorligt på det
Politiet efterforsker sag mod lokal mand med banderelationer. Arkivfoto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen, FT
En mand med relationer til bandemiljøet er blevet varetægtsfængslet, efter politiet anholdt ham mandag eftermiddag.
NYKØBING: En 29-årig mand fik mandag eftermiddag besøg af politiet på en adresse i Nykøbing, og det viste sig at være en god idé.
På adressen fandt politiet nemlig blandt andet en pistol med tilhørende ammunition, og han blev derfor anholdt og efterfølgende sigtet for ulovlig besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.
Tirsdag morgen blev han så fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 4. september. Det meddeler politiet i en pressemeddelelse.
Den 29-årig mand har relationer til bandemiljøet, og derfor glæder dagens udfald i grundlovsforhøret, politikommissær Morten Hoffmann.
- Vi ser meget alvorligt på denne form for kriminalitet med ulovlig våbenbesiddelse, der potentielt kan gøre alvorlig skade og skabe stor utryghed. Nu skal vi undersøge forholdene nærmere, og efterforskningen fortsætter herfra, lyder det således fra Morten Hoffmann.
Grundlovsforhøret blev, som det oftest sker, holdt for lukkede døre. Politiet har derfor ikke yderligere oplysninger til sagen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde