Bandeskud: Flere skud i år end i hele 2012
De første tre måneder i år registrerede politiet flere skudepisoder i rocker- og bandemiljøet end i hele 2012.
Det fastslår Rigspolitiet i sin nye banderapport, der blev offentliggjort tirsdag.
Også antallet af døde og sårede i sager, der udspringer af krigen mellem de forskellige rocker- og bandegrupperinger, er toppet i begyndelsen af året, så det allerede er stort set lige så højt som i hele det foregående år.
Sidste år blev der registreret 18 sager med døde eller sårede på grund af skud og knivstik i miljøerne, mens to personer døde og 22 blev sårede i første kvartal i år.
Politiet indsendte sidste år 1247 våben til undersøgelse, hvoraf de 127 med sikkerhed kom fra rocker- og bandemiljøet.
De tre første måneder af i år er 184 våben indsendt, hvoraf de 32 har tilknytning til bander eller rockere.
Politiet holdt ved indgangen til 2013 øje med 113 rockerklubber og bander og 1635 personer tilknyttede personer. Sidste år var antallet 133 med 1863 tilknyttede personer.
Antallet af medlemmer af rockergrupperne Bandidos og Hells Angels og deres faste supportergrupper, samt de bander, der ligesom rockerne begår alvorlig organiseret og grænseoverskridende kriminalitet, har holdt sig stabilt.
Derimod ser medlemstallet i grupperinger, der begår alvorlig, men mere lokal kriminalitet ud til at falde.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned