Bandidos-folk fængslet for indbrud og afpresning
En dommer ved Retten i Aalborg valgte tirsdag at varetægtsfængsle to medlemmer af Bandidos i fire uger for afpresning og en række indbrud i Nordjylland.
De to mænd på 22 og 25 år er sigtet for afpresning af 15.000 kroner overfor tre personer, og seks forhold af indbrud omkring Mou syd for Limfjorden og lige nord for Limfjorden nær Aalborg.
- Der er stjålet designermøbler for store beløb. Det drejer sig om ting som Koglen, Svanen og lignende, og ved det ene indbrud er der udbetalt en erstatning på flere hundrede tusinde kroner, siger specialanklager ved Nordjyllands Politi Philip Pagter til Ritzau.
De to varetægtsfængslede mænd nægter sig skyldig i alle anklager. De har kæret fængslingen til landsretten.
Det er politiets særlige bandeenhed Task Force Vest, der har efterforsket sagen. Et arbejde, der gav pote i form af beslaglæggelse af et større parti stjålne designermøbler, da de to mænd blev anholdt mandag.
En tredje mand og en kvinde blev også anholdt under aktionen, men de blev senere løsladt efter afhøring.
Task Force Vest er en særlig enhed, der efterforsker rocker- og bandekriminalitet, organiseret indbrudskriminalitet, hælerier og hjemmerøverier.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde