Bandidos-klubhus er brændt ned - fire rockere lå og sov
Foto: Joachim Adrian
Joachim Adrian
For anden gang på en måned har der været brand i et tilholdssted for Bandidos.
Natten til onsdag gik det ud over rockernes klub i Kvistgård.
- Bygningen er nedbrændt, konstaterer politiets talsmand, Henrik Suhr.
Fire rockere lå og sov i klubhuset, da ilden opstod i et værksted i tilknytning til tilholdsstedet.
Ingen af de fire kom noget til.
For nogle dage siden var det et andet tilholdssted i Haslev, som blev hærget af brand.
Men i dette tilfælde var der ingen hjemme. Bandidos forlod nemlig bygningen godt en måned før branden.
Om den seneste brand er påsat, kan Nordsjællands Politi ikke sige noget om onsdag formiddag.
- Det er fortsat så varmt på stedet, at der kan foretages tekniske undersøgelser, siger Henrik Suhr.
Brandalarmen lød klokken 02.40, og hvis vidner har set noget på Hejreskovvej i området i Kvistgård, vil politiet meget gerne høre om det.
På Sjælland har der i den seneste tid været stærke spændinger, hvor flere påsatte brande - blandt andet i Rødovre - sættes i forbindelse med en intern konflikt.
Politiet har blandt andet lukket en rockerborg i Næstved, hvor gruppen Westside Nation holder til.
Gruppen er brudt ud af Bandidos og er ifølge politiet endt i såkaldt bad standing, hvilket gør dens medlemmer nærmest fredløse.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde