Bandidos klubhus ramt af 15-20 skud i Hvidovre
Ukendte gerningsmænd har affyret 15-20 skud mod Bandidos klubhus i Hvidovre natten til tirsdag. Ingen kom noget til, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Vi konstaterer, at der er sendt 15-20 skud af sted mod Bandidos klubhus, men hvem det er, og hvorfor, det ved vi ikke noget om endnu, siger efterforskningsleder Carsten Jansson til Ritzau.
Skudsalven mod klubhuset på Kirkegade faldt natten til tirsdag, men politiet blev først alarmeret tirsdag morgen.
- Hvis der er skudt så mange skud, så kan våbnet være kraftigt, men vi ved det ikke. Det kan være konflikt i bande- og rockermiljøet, men vi ved det ikke, og vi undersøger det i øjeblikket, fortæller Carsten Jansson.
Ifølge ekstrabladet.dk skyldes skuddene, at Bandidos har forsøgt at få et medlem af banden Brothas over til sig.
- Bandidos har blandet sig i vores interne sager. Det svarer til, at naboen blander sig i ens private affærer. Derfor har vi gennemhullet deres klubhus, siger repræsentanter fra Brothas til ekstrabladet.dk.
Bandidos ligger også i konflikt med banden Black Cobra i Køge-området.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker