To mænd blev fredag i Københavns Byret idømt tre års fængsel for besiddelse af et kilo amfetamin.
De to mænd blev sammen med en tredje anholdt ved en politiaktion den 25. oktober.
Politiet holdt øje med området omkring Q8-tanken på Storebæltsvej i Korsør, hvor man mente, at der skulle finde en narkohandel sted.
Betjentene så, hvordan den 27-årige Kevin Agerlin placerede en pakke i en busk ved tanken. Kort efter dukkede den 36-årige Morten Beese Bahn op og hentede pakken.
Han er medlem af Bandidos i Odense og blev kort efter anholdt, da han kørte af sted på motorvejen. Pakken viste sig at indeholde et kilo amfetamin.
Kevin Agerlin og et 37-årigt medlem af Bandidos i Helsingør blev senere anholdt på den 37-åriges bopæl i København.
I retten forklarede de to dømte, at overdragelsen af stoffet var noget, de havde aftalt, uden at den 37-årige vidste noget om det.
Han blev derfor frifundet for besiddelse af amfetamin, men han fik syv dages fængsel for blandt andet besiddelse af dopingmidler og en peberspray.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker