Retten i Glostrup dømte ham torsdag for at have deltaget i urolighederne i september sidste år, hvor en kamp mellem Brøndby og FCK endte i omfattende tumult.
Dengang blev 28 personer anholdt, efter at de to klubbers fangrupper var kommet i kontakt med hinanden.
Den 34-årige rocker er tidligere blevet sat i forbindelse med FCK-grupperingen Casuals og er før blevet dømt for vold.
Under retssagen var han desuden også tiltalt for at have givet en mand, som ikke er blevet identificeret, et kraftigt spark på kroppen på Brøndbyvester Boulevard, efter at kampen var slut.
Dermed endte ugen alligevel skidt for den 34-årige mand. Han slap ellers mandag for en længere tur i fængsel, da Østre Landsret frifandt ham i en narkosag.
Manden var tiltalt for at have spillet en rolle i en handel med 15 kilo amfetamin, der kostede andre af de tiltalte op til 11 års fængsel.
Men beviserne blev vejet og fundet for lette af landsretten, der dermed kom til samme afgørelse som Københavns Byret var nået frem til i april sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker