Der blev råbt "Sådan" og klappet højt, da byretten i København onsdag frifandt en bandidosrocker, der stod tiltalt i en omfattende narkosag om indsmugling af 15 kg amfetamin og otte kg hash fra Tyskland.
Fire andre tiltalte slap til gengæld ikke. To fik 11 års fængsel, mens de to andre fik to år mindre.
To af dem var tyske mænd, der var tiltalt for indsmuglingen af de ulovlige stoffer i to tyske biler. Amfetaminen og hashen blev gemt i et sommerhusområde i Nykøbing Sjælland, men her blev banden overrasket af politiets særlige bandeenhed i en aktion den 22. februar sidste år.
Amfetaminen, hashen og en pistol blev fundet i flere sommerhuse, og tre bandemedlemmer blev anholdt under aktionen. En fjerde blev anholdt i København og den femte siden udleveret fra Holland.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde