En Bandidos-rocker kan gøres ansvarlig for en stor portion narko, der blev fundet ved en container på Vestsjælland, hævder politiet.
I og ved containeren har betjente fundet både ufortyndet amfetamin og fyldstoffer, og samlet er mængden oppe på 21 kilo.
Det fremgår af den sigtelse, som politiets anklager søndag eftermiddag har læst op i den åbne del af grundlovsforhøret med det 35-årige medlem af Bandidos.
Med henvisning til dørlukning ønsker anklager Sune Ploug dog ikke at sige, hvordan manden, der har en ledende post som officer i rockergruppen, stiller sig til sigtelsen.
Fundet blev gjort på Strandvejen i Gislinge vest for Holbæk. Her er der fundet både 10 kilo ufortyndet amfetamin og 11 kilo fyldstof.
Anholdelsen af rockeren skete lidt før klokken ni søndag morgen, fortæller politiinspektør Klaus Munk Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Tidligere i løbet af weekenden fandt betjente amfetaminen, og derefter pegede sporet åbenbart mod den 35-årige, der nu er blevet varetægtsfængslet til 1. marts.
- Vi har foretaget ransagninger på bopælen, et værksted og andre steder, siger politiinspektøren.
Om flere mennesker vil blive sigtet, er det endnu for tidligt at sige, lyder det fra Klaus Munk Nielsen.
- Det har været en god søndag, konstaterer politiinspektøren efter den store beslaglæggelse.
Stofferne skal igennem en retskemisk undersøgelse, og desuden skal der tages fingeraftryk og dna-prøver på nogle af de beslaglagte ting.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde