Bandidos-rockere anholdt: Politiet afslører stort kokainnetværk
Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
I Retten i Nykøbing fremstilles intet mindre end 11 personer i grundlovsforhør. De er sigtet i en sag om et større kokainnetværk.
En stor politiaktion udspillede sig onsdag, hvor mindst 11 personer blev anholdt i Næstved og Vordingborg-området.
Medlemmer af den nu forbudte rockergruppe Bandidos er blandt de anholdte i sagen, der drejer sig om et større kokainnetværk.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Tusindevis af handler
Politikredsen har gennem en længere periode efterforsket netværket, og de anholdte har ifølge politiet "haft forskellige roller" i kokainnetværket.
Læs også: 11 anholdt i kæmpe narkosag: To er anholdt på Lolland
Sagen handler i sit udgangspunkt om salg af narko på gadeplan, og politiet har afsløret flere tusinde handler.
Nu er bagmændene sigtet for salg af intet mindre end otte kilo kokain. Og de mange, der har købt narkoen, vil "senere på året kunne forvente en hilsen fra politiet samt et tilbud om hjælp til håndtering af deres narkoindtag," oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Dagens anholdelser viser desværre, at den organiserede utryghedsskabende narkohandel har et meget stort omfang i både Næstved og Vordingborg, men med anholdelserne lægger politiet et tydeligt pres på rockermiljøets narkosalg, siger politiinspektør Kim Kliver i pressemeddelelsen.
Læs også: Væltede 82-årig og trampede på hund: Nu er der nyt fra politiet
Han håber, at de mange kokain-brugere vil "stoppe op og tænke over konsekvenserne ved deres narkoindtag, fordi de både udsætter dem selv for mulige sundhedsskadelige virkninger og samtidig risikerer de en alvorlig plet på straffeattesten alt efter omfanget af deres kokainindkøb."
De anholdte personer fremstilles torsdag i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing, og anklagemyndigheden har anmodet om dørlukning.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde