Bandidos-rockere fængsles for påkørsel af tre unge
Ung kvinde og to yngre mænd blev påkørt med vilje af rockere på Amager, mener politiet.
To mænd fra Bandidos er blevet anholdt af politiet, som mistænker dem for at have været indblandet i en grov voldssag på Amager i maj.
Om natten 2. maj var der uro på værtshuset Air Pub på Kastruplundvej, og efter lukningen af stedet var der flere tilfælde af vold.
For eksempel kørte en sølvgrå Audi op på fortovet og påkørte to unge mænd og en ung kvinde.
Det er denne handling, som to rockere nu er blevet anholdt og sigtet for, oplyser Københavns Politi.
- De sigtes for vold af særlig farlig karakter, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen fredag.
Den ene af de anholdte er 42 år, og den er anden er 24 år. De to mænd blev fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København. Her blev de begge varetægtsfængslet i 24 dage.
Også en tredje deltog, mener politiet.
Det drejer sig om en 39-årig mand. Han er endnu ikke anholdt, men er blevet fængslet in absentia. Det betyder blandt andet, at politiet kan efterlyse ham internationalt, hvis det skulle være nødvendigt.
De påkørte fik knubs. Men den ene skal muligvis igennem en knæoperation.
Ved en anden episode blev en mand skåret i ansigtet med en kniv.
- I den sag forventer vi også snart anholdelser, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned