De offentlige kasser har mistet cirka 11 millioner kroner på grund af en Bandidosrockers svindelnumre i forbindelse med nogle nedrivningsfirmaer.
Retten i Hillerød har fredag idømt den 38-årige Poul Joachim Hansen, der på grund af sin størrelse også går under navnet Big Mac, fængsel i fem år og seks månder.
Det halve år stammer fra en tidligere dom afsagt i februar af Københavns Byret.
Anklageren fra den særlige politienhed Task Force Øst havde krævet en straf på fængsel i syv år.
Aflytninger og andre oplysninger har været med til at fælde Poul Joachim Hansen.
Kriminaliteten handler blandt andet om manglende afregning for moms samt manglende betaling af skat og AM-bidrag.
I forskellige selskabskonstruktioner arrangerede Big Mac, at der blev udført massivt sort arbejde.
Oven i fængselsstraffen skal Hansen betale en tillægsbøde på godt 11 millioner kroner.
Under sagen har forsvareren sagt, at Hansens snak på forskellige aflytninger bare var pral, skæg og ballade, har Frederiksborg Amts Avis oplyst.
På anklagebænken har også siddet et prøvemedlem af Bandidos. Den 24-årige Niels Bech Olsen har haft rollen som direktør og er idømt en straf på halvandet års fængsel.
For hans vedkommende er tillægsbøden på cirka fem millioner kroner, oplyser anklager Stefan Kobbernagel fra Task Force Øst.
De to dømte har valgt at modtage deres dom. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje, om dommene skal ankes til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde