BANG! Politipatrulje bragede ind i autoværn

Politibilen kunne ikke gennemføre sin udrykning. Foto: Presse-fotos.dk

En politibil under udrykning bankede på uheldig vis ind i et autoværn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et usædvanligt syn mødte de bilister og andre godtfolk, som skulle være kommet forbi krydset mellem Gedser Landevej og Marielyst Strandvej ved Væggerløse på Falster søndag formiddag.

Her stod en politibil nemlig godt og grundigt parkeret i et autoværn, forulykket og ude af stand til at køre videre.

Et uheld, heldigvis uden andet end materielle skader. Det oplyser vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Heidi Grandt Andresen.

- En patruljebil var på vej på en hastende opgave med udrykning og kørte ind i et autoværn, bekræfter vagtchefen således overfor Folketidende.

Voldsomt ser det ud, men altså uden personskade.

Den bil kommer ikke videre uden hjælp. Foto: Presse-fotos.dk


Heldigvis kom ingen til skade. Foto: Presse-fotos.dk