Bankansat ramt af stenkastende røvere

Endnu inden personalet havde nået at låse hoveddøren op, blev Amagerbankens afdeling i Dragør ramt af et røveri.

Københavns Politi oplyser, at to mænd kort efter klokken ni mandag morgen smed en sten gennem ruden til bankens afdeling på krudttårnsvej for at komme ind. Stenen ramte en af de ansatte, der befandt sig inde i banklokalet.

Det lykkedes de to at forsyne sig med penge fra døgnboksen, men politiet har endnu ikke fuldt overblik over, hvordan det skete. Den ansatte, der blev ramt af stenen, er kun lettere tilskadekommen.

De to maskerede røvere medbragte en sort taske til udbyttet. De havde tilsyneladende ingen våben med sig.

/ritzau/

To morgenduelige røvere smed sten gennem ruden til bank på Amager. En ansat blev ramt. Røverne stak af med penge fra døgnboksen.

Offentliggjort Sidst opdateret