To bankfolk er sigtet for at have hjulpet ansatte i Forsvarets rejsekontor med at sætte 722.888,82 kroner ind på en hemmelig konto, som de ansatte så i smug kunne benytte efter forgodtbefindende.
Onsdag sikrede bankfolkene sig, at de blev beskyttet af et navneforbud i Københavns Byret, men det var samtidig på denne måde, at sagen mod dem blev kendt.
Bankfolkene er sigtet for i fællesskab at have indgået et årelangt gedulgt samarbejde med de lederen og souschefen for Forsvarets rejsekontor, der i forvejen er sigtet for at bruge løs af pengene.
Ifølge politiets efterforsker på sagen, Jan Helsinghoff, har svindlen stået på fra 2006-2009.
De ansatte fra forsvaret er for længst sigtet i sagen, og den daværende leder af rejsekontoret, Mogens Thrane, har offentligt erkendt, at han har klattet 200.000 offentlige kroner væk på sig selv og sin store thailandske kærlighed.
Men efter politiets opfattelse er det beløb altså langt større, og Mogens Thrane er ikke den eneste, der er sigtet i sagen.
Også hans daværende souschef er sigtet for at nyde godt af de henved 722.000 kroner og en sjat. Faktisk har han ifølge politiet sigtelse handlet på fuldstændig lige fod med Thrane, oplyser Jan Helsinghoff.
Svindlen fandt angiveligt sted på den måde, at de rabatter som forsvaret årligt høster på grund af dets kolossale rejsebudget blev indbetalt på en hemmelig konto, kaldet "markedsføringsbudget for airlineomsætning".
Og det var ifølge sigtelsen fra denne særligt oprettede konto, at Thrane finansierede sine private rejser.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie