Bankrøver fængslet efter skrigeri i retten
En formodet bankrøver måtte varetægtsfængsles i ti dage uden selv at selv at stå foran dommeren i København. På grund af for megen råben og skrigen fra den anholdte, måtte han fjernes fra dommervagten, før dommeren gjorde fængslingen klar lørdag.
- Han råbte og skreg, så vi var nødt til at fjerne ham, og han blev derfor fængslet in absentia. Det vil sige uden at være til stede, siger Dannie Rise, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.
Bankrøveriet skete fredag formiddag, da Danske Banks filial på Strandvejen på Østerbro blev stormet af en bevæbnet mand.
- Han var bevæbnet med en pistol med en patron i kammeret og hanen spændt, fortalte Henrik Orye tidligere.
Politiet ankom hurtigt talstærkt til stedet, og det lykkedes betjentene at få fat i røveren et stykke fra banken. Anholdelsen skete cirka 10 minutter efter røveriet, der blev anmeldt klokken 10.57.
Den formodede gerningsmand er sigtet for bankrøveri og for ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.
Søndag forsøger myndighederne, at få den anholdte til at stå foran dommeren igen, når han rent formelt skal oplyses om fængslingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned