Bankrøvere anholdt efter 10 minutter

To formodede røvere blev mandag eftermiddag anholdt få minutter efter et røveri mod Spar Nord Bank i Sæby i Nordjylland.

De anholdte er to mænd på 21 og 26 år.

Politiet mener, at den yngre var inde i banken i Vestergade og true med en kniv. Han fik penge med sig, men smed dem fra sig, da en farvepatron eksploderede.

Kammeraten ventede ifølge politiet i flugtbilen, men vidner i banken havde aflæst bilens registreringsnummer, så det var en smal sag for en politipatrulje at lokalisere og stoppe bilen, inden den var nået ud af Sæby.

- Vi mener at have fundet kniven, der blev anvendt, siger vagtchef Bent Højgaard i Nordjyllands Politi.

/ritzau/

Alt gik galt for to mænd, der forsøgte at røve Spar Nord Bank i Sæby. Vidner aflæste flugtbilens nummerplade.

Offentliggjort Sidst opdateret