Fire unge mænd, der blev anholdt efter et røveri i Danske Banks afdeling i Tordenskjoldsgade i Aarhus torsdag, har måske også andre forbrydelser på samvittigheden.
Mændene fremstilles fredag i grundlovsforhør, hvor de vil blive sigtet ikke blot for røveri, men også for et større antal indbrud i Jylland og på Fyn i 2011 og 2012, hvor de især er gået efter designermøbler.
De fire mænd er mellem 19 og 24 år og kommer alle fra Østjylland, oplyser politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.
Bankrøveriet fandt sted torsdag eftermiddag lige omkring bankens lukketid. Røverne knuste ruden med et koben og trængte ind i banken og tilegnede sig kassebeholdningen i både dansk og udenlandsk valuta.
Derpå forsvandt de fra stedet i en bil.
Politiet fik anmeldelsen om bankrøveriet klokken 17.41, og klokken 17.54 kom en anmeldelse om en brændende bil, der viste sig at være flugtbilen. Den blev fundet i på Reginehøjvej i haveforeningen Kirkevangen i det nordlige Aarhus.
- Derfor sigtes mændene også for tyveri af en bil og for brandstiftelse, siger Mogens Brøndum.
Sent torsdag aften anholdt politiet fem mænd, hvoraf de fire fredag klokken 11.30 kommer for en dommer.
Politiet har ved ransagninger hos mændene fundet et større kontantbeløb og er også kommet på sporet af den omfattende tyverivirksomhed.
Af hensyn til efterforskningen af sagen vil politiet bede om lukkede døre ved grundlovsforhøret.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker