Barn køres på sygehuset efter trafikulykke i Hillerød
Trafikken kan igen køre normalt efter en trafikulykke tidligere på eftermiddagen i Hillerød, oplyser politi.
En 11-årig pige er kommet til skade i en alvorlig trafikulykke på Brødeskovvej i Hillerød.
Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie Twitter.
Pigen er kørt til behandling på sygehuset, men hun er ikke i livsfare. Pigens pårørende er underrettet.
Politikredsen oplyser kort før klokken 16 onsdag, at der er åbnet for trafik igen på ulykkesstedet.
Politiet skriver også, at pigen kommer fra lokalområdet.
Onsdag eftermiddag kort efter klokken 17 oplyser David Eckert, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi, at ulykken skete, efter at pigen var stået af en bus og ville krydse vejen.
Der blev hun påkørt af en modkørende bil.
Pigen blev kørt til Rigshospitalet, men hun blev allerede meldt uden for livsfare på ulykkesstedet, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde