Barn var i kritisk tilstand efter trafikulykke
Retsmøde i Aarhus efter ulykke i Hasselager. 19-årig sigtes for hensynsløs kørsel.
To børn kom til skade i en færdselsulykke sent torsdag i Hasselager ved Aarhus, og det ene barn blev i kritisk tilstand kørt til hospitalet.
Det oplyser Østjyllands Politi, som fredag har besluttet at bede en dommer om at varetægtsfængsle en ung mandlig bilist.
Den 19-årige mand sigtes for hensynsløs kørsel og for at have forvoldt fare for andres førlighed, oplyser politikredsen i en døgnrapport på det sociale medie X.
Manden blev dog ved grundlovsforhøret i Retten i Aarhus fredag eftermiddag ikke varetægtsfængslet, men han er fortsat sigtet i sagen.
Anklagemyndigheden har kæret kendelsen. Det oplyser politiet X.
Ulykken involverede tre biler og skete klokken 17.50 i krydset mellem Møllebakken, Lemmingvej og Jegstrupvej.
Den 19-åriges bil ramte først en anden bil med en 61-årig kvinde ved rattet, og derefter kørte han frontalt sammen med en bil med en mor og hendes to børn.
Begge disse børn kom til skade, og for den enes vedkommende var det alvorligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker