En trafikulykke i Vestjylland har lørdag eftermiddag kostet en ældre kvinde livet, oplyser politiet.
På landevejen mellem Ringkøbing og Videbæk sad en ung mand ved rattet i en bil med sin mormor som passager.
Efter at have foretaget en overhaling på Herningvej gik det galt nær et skovområde.
Af ukendte årsager mistede den unge kontrollen over bilen.
Den fortsatte ud over en skrænt og rullede rundt.
Et af de første mennesker på ulykkesstedet var en læge, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Lægen kunne med det samme konstatere, at den ældre kvinde var død af sine kvæstelser.
Derimod ser det ud til, at hendes barnebarn er sluppet uden alvorlige skader.
- Han er stærkt chokeret, siger politiets vagtchef.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker