Baron får bøde for at hakke stelnummer i racerbil
Baron Otto Reedtz-Thott har fået en bøde på 1000 kroner, fordi han hakkede et stelnummer ind i en bil. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Per Rasmussen
Polfoto/Per Rasmussen
Baron Otto Reedtz-Thott har fået en bøde på 1000 kroner for at overtræde registreringsafgiftsloven.
Baron Otto Reedtz-Thott fra Gavnø slot ved Næstved er blevet dømt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven, fordi han hakkede et stelnummer ind i en bil.
Baronen har i årevis ejet en AC Cobra 289 Mark II sportsvogn fra 1966, og på et tidspunkt byggede han en kopi til at køre baneræs i.
- Det er sædvanlig praksis, når man ejer så dyre biler. Så bruger man ikke originalen til at køre banekørsel i, fordi det vil koste en formue at få den repareret, hvis man kører galt, siger Otto Reedtz-Thott via sin advokat, Helle Reedtz-Thott.
I den forbindelse satte han stelnummeret fra den originale bil i kopien. Det er der ifølge baronen ikke noget ulovligt i, hvis man kun bruger den til banekørsel.
Da Otto Reedtz-Thott i 2015 solgte den originale bil, henvendte han sig til Skat for at høre, hvad det ville koste at få registreret kopien til kørsel på offentlig vej.
Men ifølge baronen gav Skat ham dårlige råd. Og da han fulgte de procedurer, som Skat havde beskrevet, endte det med en retssag.
I Retten i Næstved var han tiltalt for fem forhold, men tirsdag blev han frikendt i de fire.
Han blev alene dømt for overtrædelse af registreringsafgiftsloven og fik en bøde på 1000 kroner.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde