Barrikaderede sig på togtoilet
Arkivfoto Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
To unge marokkanere måtte en tur på politistationen.
Politiet blev fredag eftermiddag kaldt til banegården i Nykøbing, hvor to personer havde barrikaderet sig på et toilet i toget fra København.
Da betjentene kom til stedet viste det sig, at det var en 16-årig marokkaner, som var i selskab med en person uden papirer. Da personen ikke ville identificere sig, og politiet ikke kunne tale med ham, blev han taget med på politigården. Her gav han et navn, men for at finde ud af, hvem den unge knægt var, blev han taget med til politiets udlændingekontrolafdeling i Maribo.
Her lykkedes det ved hjælp af fingeraftryk at identificere personen som en 14-årig marokkaner fra Center Gribskov i nærheden af Helsinge i Nordsjælland. På centret var man ikke klar over, at de to marokkanere var taget på sightseeing til det sydlige Danmark uden togbillet, og man blev i første gang enige om, at den 14-årige skulle sendes tilbage med taxa. Da de to drenges eneste brøde var at rejse uden togbillet så politiet ikke det for sin opgave at være chauffør for drengene.
Taxaturen blev dog ikke til noget. De to ganske unge mænd blev i stedet for sat tilbage på toget mod København, denne gang med billet, sent fredag aften.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde