Bartender nægter at udlevere penge til bevæbnet røver
Politiet i Fredericia leder efter en ung mand, der sent søndag aften forsøgte at røve et værtshus.
Der har været begået et røveriforsøg omkring midnatstid på værtshuset Havfruen i Fredericia, der ligger på Vendersgade i den centrale del af byen.
En yngre mand kom ind på værtshuset og forsøgte at true sig til omsætningen på stedet.
- Der kommer en mand ind og truer med en pistol. Han beder om at få udleveret pengene fra kassen, og der er derfor tale om forsøg på røveri, siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi Mikkel Ross.
- Personalet nægtede at udlevere pengene, da de mente, at der var tale om en attrappistol, som manden truede dem med, siger han.
Politiet er natten til mandag på stedet og leder efter manden, der flygtede til fods.
- Vi leder efter det, der beskrives som en yngre dansk mand, cirka 180 centimer høj og iført mørkt tøj, siger vagtchefen.
Politiet er interesseret i at høre fra eventuelle vidner.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde