Batman-trussel: Får fire uger bag tremmer
En bombetrussel lørdag mod biografen Kosmorama i Haderslev har ført til, at en 37-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Truslen fik politiet til at tømme biografen, der var i færd med at vise Batman-filmen The Dark Knight Rises. Samtidig blev området omkring biografen afspærret.
- Grundlovsforhøret førte til, at manden blev varetægtsfængslet i fire uger for trusler og en lang række andre forhold, siger Michael Skaarup, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Egentlig blev den 37-årig mand anholdt for vold lørdag aften, men Syd- og Sønderjyllands Politi sigtede ham på baggrund af vidner for bombetruslen mod biografen i Haderslev.
Den 37-årige mand har erkendt, at han havde en kasse med inde i biografen, og han siger, at han godt kan have glemt kassen derinde.
Han erkender også, at han har ringet fra den telefon, hvor truslen kom fra, men han erkender ikke selve truslen, oplyste politiet lørdag.
Politiet arbejder nu videre med sagen.
- Vi skal bruge de næste fire uger på at efterforske, siger vagtchef Michael Skaarup.
The Dark Knight Rises havde været i gang i 20 minutter, da publikum måtte forlade biografen.
Politiet havde bomberyddere fremme, men kunne sidst på aftenen lørdag hæve afspærringerne omkring biografen.
Da Batman-filmen 20. juli havde premiere i USA, trængte en mand iført skudsikkert antræk ind i en biograf i Colorado, hvor han dræbte 12 mennesker og sårede 58 andre.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde