Beboer er i kritisk tilstand efter brand i lejlighed i Ishøj
En lejlighed i Ishøj står onsdag i brand. En person er i kritisk tilstand. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Københavns Vestegns Politi er onsdag morgen til stede ved en brand i Ishøj. En beboer er i kritisk tilstand.
En beboer er i kritisk tilstand efter en brand i en lejlighed på Vejlebrovej i Ishøj.
Beboeren bliver kørt til Rigshospitalet. Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
- Vi er til stede i forbindelse med brand i lejlighed på Vejlebrovej i Ishøj, hvor beboeren er i kritisk tilstand og køres til RH, skriver politiet.
Politiets vagtchef oplyser kort før klokken 09 onsdag morgen, at branden er slukket.
Den har ikke bredt sig og ingen andre end beboeren er kommet til skade.
Beboeren er en mand på 68 år, og det er på grund af den kraftige røg fra branden, at han er bragt på hospitalet.
Politiet ved endnu ikke, hvorfor branden begyndte. Men der er umiddelbart intet kriminelt bag.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker