Beboer på institution er blevet voldtaget

En kvindelig beboer på et bosted for mennesker med psykiske lidelser er blevet udsat for voldtægt, oplyser politiet.

Forbrydelsen skete lørdag aften på det socialpsykiatriske bosted Sundbygård på Amager.

Offeret blev først slået og derefter voldtaget.

Politiet har anholdt en mandlig beboer på 33 år i sagen.

Han skal fremstilles i grundlovsforhør søndag, fordi politiet ønsker ham varetægtsfængslet.

På bostedet, der er en døgninstitution, er der plads til 206 mennesker.

/ritzau/

Mand på socialpsykiatrisk bosted på Amager er anholdt af politiet, der sigter ham for voldtægt af en anden beboer.

Offentliggjort Sidst opdateret