Beboere er evakueret fra brændende bygning i København
Tidligt mandag morgen er der opstået brand i en kælder i indre by i København. Ingen er kommet til skade.
En ildebrand er tidligt mandag brudt ud i en bygning i Puggaardsgade i det indre København. Flere beboere er blevet evakueret fra deres lejligheder, men ingen er kommet til skade.
Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.
- Branden bliver anmeldt klokken 06.22, og derefter bliver de beboere, der er hjemme, evakueret, siger Kenneth Jensen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
Branden er nu slukket, og brandvæsnet er i gang med oprydning på stedet.
- Vi forventer, at de evakuerede beboere kan vende tilbage i løbet af formiddagen, siger Kenneth Jensen.
En lejlighed er dog ubeboelig efter branden, oplyser politiet. Lejlighedens beboere bliver derfor genhuset et andet sted.
Politiet kender endnu ikke årsagen til branden, som er opstået i kælderen i Puggaardsgade 15.
- Brandsektionen skal undersøge brandårsagen, når varmen har lagt sig, og det er muligt at komme ind i kælderen, siger Kenneth Jensen.
Puggaardsgade har været spærret ved brandstedet, men afspærringen er nu ophævet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde