Beboere i Albertslund anmelder skyderi
Politiet fik tirsdag eftermiddag en anmeldelse af et muligt skyderi i området omkring Nøglens Kvarter i Albertslund. Ingen er tilsyneladende ramt.
Politiet er ude i området med hunde, men endnu er der ikke fundet spor efter et skyderi, oplyser vagtchef Kim Svenningsen, Københavns Vestegns Politi.
- Vi fik kort efter klokken 14 en anmeldelse af, at en person på en scooter-knallert skulle have skudt mod biler på Kongsholm Allé i nærheden, siger Kim Svenningsen.
Anmeldelsen kom fra nogle tilfældigt forbipasserende, der mener at have set manden på scooter-knallerten affyre en pistol.
De har fortalt, at han havde en sort hjelm på og var iført en sort dynejakke.
Politiet har fået oplyst, at et par biler blev set køre fra stedet. Også personen på scooter-knallerten kørte væk i retning mod Albertslund Station.
Politiet er i gang med at afhøre folk i området, der eventuelt har set noget.
Desuden gennemsøges området med hunde for at finde spor efter skyderiet, for eksempel afskudte patroner eller andre tekniske spor.
Politiet var sidst på eftermiddagen fortsat i området, men endnu er der ikke fundet noget, som bekræfter, at et skyderi har fundet sted.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned