Beboere i Nyborg må igen gå udenfor efter brand i virksomhed
Der kommer ikke længere giftig røg fra en brand hos virksomheden Fortum, og det er igen sikkert at gå ud.
Beboere i dele af Nyborg, som tirsdag eftermiddag fik besked på at gå indenfor, kan nu igen gå ud i det fri.
Det oplyser Fyns Politi i en beredskabsmeddelelse.
Branden opstod ved middagstid hos virksomheden Fortum på Lindholmvej 3.
Det lykkedes at få branden under kontrol på virksomheden, som behandler farligt affald.
Men røgen fra branden, der blandt andet indeholdt svovl og lugter af rådne æg, var giftig. Derfor fik beboerne i området besked på at gå indenfor, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.
Ved 16-tiden er faren drevet over.
- Dermed kan alle i det berørte område nu trygt færdes udendørs igen, skiver Fyns Politi i beredskabsmeddelelsen.
Det er dog stadig vigtigt, at man søger læge, hvis man bliver dårlig efter at have været i kontakt med branden, eller opholdt sig i et område, hvor der lugtede af rådne æg.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde