Beboere kom hjem til hus i brand: - Brandforløbet har været rimelig kraftigt
Brandvæsenet måtte haste til en husbrand lørdag aften. Foto: Jan Schmidt - XDmedia
Jan Schmidt
Lørdag aften havde nogle beboere på Lolland været ude at handle. Da de kom hjem, brændte det kraftigt inde i huset.
Nogle husbeboere havde været en tur ude at handle. Men da de kom hjem til deres hus på Lymosevej sydvest for Sakskøbing, kunne de konstatere, at der var udbrudt brand i stueetagen.
De slog alarm, og meldingen om husbranden kom lørdag aften klokken 19.39, fortæller indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen Bo Christensen.
- Jeg lander derude som den første og kan se, det brænder kraftigt i stueetagen. Der er tydelige flammer inde bagved vinduerne, som er sodet til og er sorte, siger indsatslederen.
- Brandforløbet har været rimelig kraftigt, og det har nok brændt i noget tid, før ejerne er kommet hjem og har opdaget branden, siger han.
Hurtig slukning
Han fortæller, at selvom der var godt med ild, var branden så småt begynde at tabe kraften.
- Den var ved at mangle ild og var også ved at være færdig med det, der nu kunne brænde derinde, fortæller han.
Læs også: Kraftig brand ved tunnelbyggeri: - Branden stod ud ad vinduet
Derfor var det også en forholdsvis smal sag at få bugt med ilden for brandfolkene, der blev sendt ind i bygningen.
- Jeg tror, der gik seks minutter, fra brandfolkene fra Sakskøbing lander, til branden er slukket, siger Bo Christensen.
Ros til skadesservice
Bo Christensen vil vurdere, at huset er ubeboeligt for nu efter omfattende sodskader fra branden.
- Vi er rigtig godt stillet. Vi har lokale skadesservicefirmaer - både Polygon og Belfor i henholdsvis Sakskøbing og Maribo, så de er jo lynhurtigt fremme, fortæller han og fortsætter:
- Egentlig tænker man, at de kommer ud for at håndtere materialer, men de er faktisk rigtig dygtige til at tage sig af folk, inden de kommer ind og overtager skadesstedet. Det er virkelig guld værd at have dem så tæt på, siger han.
Læs også: Brand på varmeværk tog flere timer: Brandfolkene nåede kun lige hjem, før alarmen lød igen
Ni brandfolk var afsted, og de var på stedet knap to en halv times tid.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker